​KØRELÆRERUDDANNELSEN

Kørelæreruddannelsen henvender sig til dig som kunne tænke sig et afvekslende job, hvor du efter bestået eksamen og med godkendelsen i hånden, er klar til at undervise kommende bilister.

​Du vil møde mange forskellige mennesker som du skal lære at køre bil, og ikke alle med den samme indgangsvinkel.

​At være kørelærer er et frit og selvstændigt job, men under ansvar. Regler skal følges, og derfor kræver det planlægning for at kunne følge disse.

​Efter endt uddannelsesforløb med din beståede eksamen har du nu muligheden for at blive ansat i en køreskole, eller starte din egen køreskole.

Betingelser

Følgende skal være opfyldt inden du påbegynder din uddannelse:

(Betyder at det er ulovligt at starte inden kravene er opfyldt)

​​

1. Du må ikke de seneste 2 år have været frakendt førerretten eller fået den inddraget administrativt.

2. Du skal have erhvervet kørekort til personbil, erhversmæssig personbefordring til bil (taxa kørekort, eller bus erhverv), kørekort til lastbil, kørekort til lastbil med påhængsvogn og til motorcykel.

3. Du skal også have et voksenpædagoisk grundkursus kursus (AVG) på 120 timer, eller et kursus som udløser 10ECTS point. (Se under fanen pædagogisk grunduddannelse)

​ Du skal være fyldt 24 år inden du kan få din godkendelse, og ikke være dømt for et strafbart forhold, som kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af din stilling som kørelærer.

​Formanden for prøvekommissionen afgør på baggrund af en straffeattest, om betingelserne er opfyldt, såfremt der er tvivl.

​Når du er blevet kørelærer til kategori B, kan du herefter opnå kørelærer godkendelse til

kategori A, samt til C/D+E. Er du kørelærer i forvejen og ønsker at udvide din kørelærer godkendelse, så skal ovennævnte krav ligeledes være opfyldt, dog kan der søges merit for AVG kursus da du er kørelærere i forvejen.

​For at kunne blive uddannet til kørelærer kræves det, at du har modtaget undervisning af en "Særlig godkendt" kørelærer.​ Du bliver også undervist i emner, hvor anden underviser er kvalificeret i det pågældende emne.

Prøvekommissionen

Prøvekommissionen er nedsat af Rigspolitiets Færdselsafdeling, og består af en Politidirektør/jurist og en Teknisk sagkyndig/bilinspektør

Vi hører til Vest kommissionen.

Det er altså prøvekommissionen som til den afsluttende eksamen afgør, om du har opnået de afgørende kvalifikationer til at blive kørelærer.

Prøveafholdelse

Forprøven:

Vest for storebælt afholdes denne eksamen i Aarhus. Her kommer alle aspiranter til alle kategorier, og man har 1½ time til at løse denne forprøve til den valgte kategori.​

Efter forprøven får uddannelses stedet en rette master, således at du bagefter kan få resultatet af vide, såfremt du har nået at føre dine svar over, eller du har taget et billede af resultatet på din telefon.

Forprøven afholdes i juni og december måned.

Du får det officielle svar fra Vest Kommissionen ca. 14 dage efter forprøven.

Den afsluttende eksamen:

Den afsluttende del foregår fra vores undervisnings lokale, hvor der er 3 kørelærer aspiranter oppe pr. dag. Du skal undervise elever i teori, overhøres i egenviden, og vise at du kan instruere en køreskoleelev i skolevognen., efter en rute. Prøvekommissionen vurderer om din præstation i både teorilokalet samt i skolevognen er tilstrækkeligt til, at du består din afsluttende kørelærer eksamen.

Du får svar med det samme, når din prøve er overstået.

Kørelærer godkendelsen

Kørelærer godkendelsen gælder i 5 år, dog kun så længe du har kørekort. Godkendelsen kan fornys, såfremt du stadig opfylder betingelserne.

Du skal deltage på et 5 dages efteruddannelseskursus, som du selv skal betale (Se under fanen efteruddannelses kursus). Du har selv pligt til at holde øje med, hvornår tiden er. Midtjysk Kørelærer Uddannelse afholder også disse efteruddannelses kurser.

Du skal aflevere en ny lægeerklæring under gruppe 2 og et foto, samt dit kursusbevis for dit efteruddannelseskursus på borgerservice, hvor du skriver under på en ansøgning.​

Kontakt os via formularen​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Midtjysk Kørelærer Uddannelse & Center for Efteruddannelse af Kørelærere

CVR:13753008

Ålandsvej 2, 8800 Viborg

Telefon: 23 37 25 35

E-mail: post@mku.dk

CVR: 13753008​

Midtjysk Kørelærer Uddannelse

Ålandsvej 2, 8800 Viborg